Mangler du det helt rigtige ferie ur, så har du fundet det her. Her udbydes et ur fra tyske Sinn, modellen hedder U2, og det er et kombineret dykker og GMT ur. Materialet er tysk ubådsstål, som er meget svært at ridse, og som er meget bestandigt overfor havvand. Derudover er drejekransen tegimenteret, hvilket er en behandling der gør næsten næsten umulig at ridse. Uret fungerer indenfor temperatur intervallet -45 til +85 grader, Sinn er virkeligt gået hele vejen med dette ur.
Uret måler 44 mm i diameter, og 22 mm rembredde, og er udstyret med Sinn's patenterede AR-Dehumidifying teknologi. Hvilket er et lille filter der sidder ved kl. 6.
Værket i uret er et ETA 2893-2 som kører med 28800 vibrationer i timen. Uret har dato og GMT funktion, og er derfor den perfekte rejsemakker.
Stand: 8/10
Uret kommer som et komplet sæt, med bokse, papirer, ekstra lænkeled, Org. gummirem med foldespænde, og org. Sinn læderrem.
Sinn er et meget anerkendt tysk urmærke, som blev startet i Frankfurt i 1961 af Helmut Sinn, som var Pilot og flyveinstruktør. Sinn er en forholdvis lille urproducent med en årlig produktion på kun ca. 12000 enheder. De er mest kendt for deres pilot ure, og har også rettigheder til at lave Navitimer'en som vi kender fra Breitling, hos Sinn hedder modellen 903. Derudover er Sinn kendt for at lave Tool ure med stort T.